At finde salmer til begravelse er for de fleste en svær opgave. Vi giver dig her en masse gode råd, forslag og de 10 mest brugte salmer til begravelse i Danmark, du kan lade dig inspirere af.
Som en del af begravelsesritualet i kirken hører der sig salmer til. En billedlig afsked i form af salmer gør ofte de fremmødte mere tilpasse i situationen og er med til at få begivenheden til at gå op i en smuk og mindeværdig enhed. En salme er en højtidelig men samtidig smuk måde, at ære den afdøde og det kristne budskab om opstandelsen på. Ofte er sangen af salmer knyttet til selve begravelsens program, da mange vælger, at lade begravelsen slutte og starte med salmesang, for at markere begyndelse og afslutning på bisættelsen. Dog kan det være svært at bestemme lige præcis hvilke salmer, der er passende til den enkelte begravelse, men med denne artikel, bliver det forhåbentligt lidt lettere at blive forberedt og blive i stand til at træffe de rigtige beslutninger om salmer i forbindelse med begravelsen.
Læs om valg af salmer til begravelse i disse afsnit.
- Top 10 af salmer til begravelse
- Afdødes eget ønske
- Værd at huske i forbindelse med valg af salmer
- Proceduren for valg af salmer til begravelse
Top 10 af salmer til begravelse
Lad os starte med at kigge lidt på, hvilke salmer folk ofte vælger til deres begravelse. Det kan være en inspiration, og så er det virkelig et godt sted at starte for de af os, som ikke kender særlig mange salmer. En undersøgelse af Kristeligt Dagblad har vist, at valgene af salmer gennem tidens løb er ganske uforandret og at der tilmed også er tendens til at vælge andre populære sange udover dem i salmebogen. Det kunne f.eks. være Kim Larsens: Om lidt bli’r her stille.
Lad dig inspirere af denne “salme top 10” fra 2006.
“Altid frejdig, når du går”
“Den signede dag med fryd vi ser”
“Se, nu stiger solen af havets skød,”
“Dejlig er jorden”
“Jeg er træt og går til ro”
“I østen stiger solen op”
“Under dine vingers skygge”
“Op al den ting, som Gud har gjort”
“Befal du dine veje”
“Til himlene rækker din miskundhed, Gud”
Afdødes eget ønske
Der findes rigtig mange velvalgte salmer til begravelse, men det er ofte at foretrække, hvis afdøde selv har haft nogle ønsker, som man kan tage højde for og vælge. Det er meget forskelligt om den afdøde har ytret sine ønsker ift. valg af salmer, for døden kan som bekendt komme pludseligt og mange bryder sig forståeligt nok ikke om at tale om deres snarlige død endsige deres begravelse. Men måske har afdøde efterladt en salmebog eller nogle personlige papirer med ledetråde. Det kunne ske, at der i disse var skrevet små notater til enkelte salmer, som kunne hentyde til en hvis glæde ved lige præcis denne salme, ellers kan der være sat mærker eller æselører ved særligt afholdte sange. Det gør det nemmere for de efterladte at tage stilling til valgt af salmer hvis dette er tilfældet, da der da er skik for at vælge efter afdødes eget ønske.
Er det ikke muligt at finde nogle tegn på ønsker fra afdøde, kan man undersøge om der har været en bestemt tendens eller genbrug af salmer fra tidligere begravelser i slægten. Det sker faktisk meget ofte, at man i familier bruger de samme salmer til begravelse gennem generationer. Det bliver en del af den begravelsestradition, man har i familien, og en sådan tradition bør man ofte vælge at ære og følge, om ikke andet så af hensyn til de fremmødte til begravelsen.
Værd at huske i forbindelse med valg af salmer til begravelse
Selvom der er mange salmer ligner de slet ikke hinanden i form eller udtryk og dette er vigtigt at være opmærksom på ved valg af salmer til begravelse. I Den Danske Salmebog er salmerne opdelt efter emner og temaer, som gør det mere overskueligt, samtidig findes morgensalmer, som sætter ord på glæden ved lyset og livet, mens aftensalmer handler om at finde fred og hvile og påskesalmer der har opstandelseshåbet i centrum. Derudover er der begravelsessalmer bestemt til årstiderne. Der er yderligere et helt afsnit kun for begravelsessalmer.
Proceduren for valg af salmer
Normalt mødes efterladte med præsten for at planlægge, hvilke salmer og hvilken orgelmusik der skal spilles til begravelsen. Der vælges normalt mellem 3-4 salmer. Det er selvfølgelig præsten, da han skal udføre bisættelsen, der har det sidste ord omkring hvilke salmer der skal synges, men udvælgelsen sker oftest i samarbejde, hvor præsten lytter til pårørendes ønsker. Dog har nogle præster interne regler, som ikke accepterer salmer ud over Den Danske Salmebog, mens andre er villige til at lade sang og anden musik indgå ved begravelse, dette finder man ud af i samtale med præsten. Generelt er de fleste præster meget forstående og lydhøre over for ønsker fra efterladte.
Ønsker du selv at undersøge nærmere hvilke mulige salmer der kan synges til en begravelse kan salmebogen købes ved de fleste boghandlere.
Vi håber denne artikel har hjulpet dig. Skriv gerne med spørgsmål eller kommentarer.