Læs alt om jødisk begravelse lige her. Som alle andre trosretninger har jøderne også deres egne begravelsesritualer. Fra afdøde er 
afgået ved døden, til han/hun lægges i graven, gennemgår pårørende og efterladte en længere proces, som indeholder en del traditioner og ritualer tilhørende den jødiske tro. I denne artikel vil du blive klogere på hvordan en jødisk begravelse tilrettelægges og hvilke ritualer de vægter højt i forhold til en begravelse. Yderligere vil artiklen omhandle mulighederne for at blive begravet som jøde i Danmark.
Ud fra følgende emner i denne artikel, vil du kunne opnå viden omkring de anderledes jødiske ritualer ved en begravelse:
- Jødisk begravelse i Danmark
- Jødiske begravelsesritualer – Før begravelsen
- Jødiske begravelsesritualer – Under begravelsen
Jødisk begravelse i Danmark
I Danmark findes jødiske begravelsespladser, som afdelinger på andre kirkegårde, men også en del selvstændige begravelsespladser kun for jøder.
I København findes bl.a. Mosaisk Vestre Begravelsesplads, som er et begravelsessted for alle jøder og ligger nært Vesterbro. På kirkegården er det muligt at begraves i enten urne eller kiste, selvom urnen ellers er imod jødiske ritualer om at respektere afdøde med meget stor respekt efter døden. På kirkegården er det ikke muligt at pålægge og vise sin sorg i form af blomster eller anden lignende pynt, dog er det i orden at lægge en mindre sten, som tegn på, at man har været der. På denne måde opretholdes ritualet om, at alle er lige i døden.
Ligeledes findes en kirkegår nær Nørrebro kaldet Mosaisk Nordre Begravelsesplads. Pladsen er dog ikke længere i brug, men har gennemgået en større renovering, der i dag har gjort det muligt for alle mennesker, at beskue pladsen og dens grave – altså er den offentlig. Gravene er dog bevaret, som de skal ifølge jødisk tro.
Yderligere er der den jødiske begravelsesplads i Frederecia, som er den ældste i Danmark, men som stadig fungerer som kirkegår for jødisk troende. Kirkegården er den største udenfor København og regnes at have været i brug siden 1700, som de bevarede gravsten jo tyder på.
Jødiske begravelsesritualer – Før begravelsen
Når man som jøde afgår ved døden, ses det trosmæssigt som en overgang fra den fysiske verden til den åndelige verden, hvor den afdøde så vil havne. Døden tolkes ikke som et afsluttende kapitel i livet, men nærmere som en midlertidig afsked, hvorefter, som sagt, livet leves videre i den åndelige verden.
I forhold til den jødiske tro, er det meget vigtigt, at man behandler den døde krop med respekt og netop derfor, foretrækker jøderne en meget hurtig begravelse, så hurtig som muligt. Yderligere vaskes den afdøde krop og forberedes meget grundigt til begravelsen, af medlemmer af begravelsesselskabet samtidig med, at en person har til opgave, at våge over liget, i tiden inden begravelsen. Afdøde er altså aldrig alene og behandles med meget stor respekt af pårørende samt andre hjælpere.
Inden afdøde lægges i kisten, svøbes det i enkelte hvide klæder og puttes derefter i en simpel umalet kiste. Dette er lige for alle afdøde indenfor den jødiske tro og er samtidig et symbol for, at alle er lige i døden, dog iklædes afdøde mænd deres bedesjal kaldet ”tallit”. Ethvert medlem af den jødiske tro, som er afgået ved døden, bliver begravet, da trosretningen er imod ligbrænding, da afdøde skal have ro ind i døden og hvile i fred, så han/hun senere kan genopstå ved tiderenes ende. Også derfor er sløjfning af jødiske gravsteder forbudte og imod troen, dvs., at alle jødiske grave skal forblive i fremtiden og ikke må lukkes.
Jødiske begravelsesritualer – Under begravelsen
Under selve begravelsen, er det en tradition eller ritual, at hvert medlem af den nærmeste familie kommer med en flænge i tøjet. Dette gøres, for at vise sin sorg over afdøde. Selve mindehøjtideligheden foregår i et kapel, hvor kanteren og rabbineren læser op af de hebraiske bønner og senere hvor rabineren holder en tale for afdøde, nu på dansk. Efter talerne og oplæsningen, går rabineren og resten af følget fra kapellet over til selve begravelsespladsen, hvor jordfæstelsen finder sted. Under jordfæstelsen læses også her op af de hebraiske bønner, hvor efter kisten kommes i jorden. Når kisten puttes i jorden, siger de efterladte en bøn også kaldet en kaddish, som er knyttet til mindet om den døde. Hvert år på selve dødsdagen skal denne bøn igen siges højt og minder de efterladte om afdøde.