Ja, hvad koster en begravelse egentlig? Der er rigtig mange måder man kan holde en begravelse på, nogle holder den traditionelt i kirken som almindelig begravelse eller bisættelse, mens andre ønsker en ceremoni, hvor man f.eks. spreder asken ud i vinden eller i havet. De mange begravelsesmuligheder gør det naturligvis svært at give en entydig pris på, hvad en begravelse koster, derfor skal det understreges, at de priser vi oplyser her er generelle og at de ikke nødvendigvis kan dække i enhver situation. Der er også andre faktorer, der påvirker prisen – dels varierer bedemandens vederlag og dels har det afgørende betydning, om afdøde var medlem af folkekirken eller ej. Få overblik her:
- Hvad koster en begravelse i Danmark?
- Hvad koster en begravelse hvis man ikke er medlem af folkekirken?
Hvad koster en begravelse i Danmark?
Nu skal vi se på de forskellige udgifter, der normalt skal dækkes ved en begravelse.
Som noget af det første, anbefaler vi, du tager kontakt til en bedemand. En bedemand kan hjælpe en gennem hele processen med planlægning af begravelsen. Udover hjælpen til planlægning er bedemanden også en støtte og er klar til, at vejlede de pårørende gennem de mange valg og den hårde periode. Med en bedemands assistance, får man hjælp til at melde dødsfaldet, som er noget af det første der skal gøres, yderligere vil han hjælpe med bestilling af gravsten, ligkiste, evt. kremering og har man særlige ønsker i forbindelse med begravelsen, er bedemanden meget hjælpsom. Han er ekspert på området og vil gøre sit bedste, for at gøre sine kunder tilfredse, samt give råd og yde den bedste service.
En gennemsnitlig pris for en bedemand med den billigste begravelse inklusiv billigste kiste, ilægning i kiste, 20 km. rustvognskørsel, udbringning og opstilling af kiste samt honorar, er gennemsnitsprisen 10.176 kr. for begravelsen. For bisættelse inklusiv den billigste urne er den gennemsnitlige pris 10.850 kr. Priserne afhænger dog af den service bedemanden skal udbyde, nogle vælger f.eks. selv, at køre kisten rundt, lave sin egen kiste eller binde sine egne blomster. Prisen er også vejledende og kan svinge afhængig af den lokale bedemand. Det kan derfor også vise sig at være meget dyrere eller billigere, da bedemænds prisniveau kan variere meget.
Hvad koster en begravelse, hvis man ikke er medlem af folkekirken?
Er man ikke medlem af den danske folkekirke, inden man dør, betyder det, at man ikke har betalt kirkeskat i en periode og derfor ikke ydet sit bidrag til kirkerne i landet. Dette har senere betydning for prisen, når man skal begraves. Er man ikke medlem af folkekirken stiger prisen på gravstederne på kirkegården. En urnenedsættelse i de ukendtes grav vil som medlem af folkekirken koste omkring 2.600 kr., men den samme begravelse, dog hvis man ikke er medlem af folkekirken, vil koste omkring 4.000 kr. Det samme gælder et traditionelt urnegravsted, der som medlem koster omkring 5.400 kr. og som ikke-medlem koster omkring 8.000 kr. Sidst men ikke mindst kan man selvfølgelig få et kistegravsted, som dog er det dyreste valg, det koster 8.400 kr. som medlem af den danske folkekirke, mens det koster hele 17.400 kr., hvis man ikke er medlem.
Der er altså store besparelser for de pårørende at hente, hvis afdøde inden sin død var medlem af den danske folkekirke. En bedemand derimod kan man få meget godt ud af, selvom det er en udgift, men hans ekspertise og støtte er rigtig god i planlægningen og det løfter en masse udgifter fra familien og de pårørende inden begravelsen. Med en bedemand til at tage sig af processen, får pårørende mere tid til, at fokusere på begravelsen og minderne af den afdøde, hvilket ideelt set bør være det vigtigste.