Blomster til begravelse: Pris, tekst og bestilling

Blomster til en begravelse er noget af det, der virkelig sætter prikken over i’et og gør arrangementet smukt. Ved ceremonien i blomster til begravelse 2 kirken, hvor kisten står pyntet med flere forskellige typer og slags af blomster, bliver det ikke smukkere. Blomsterne er med til at skabe en begivenhed, man som pårørende og efterladt kan se tilbage på med gode minder og erindre som et smukt øjeblik og en mindeværdig samt ærefuld afsked med afdøde. Man skal altså ikke undervurdere betydningen af blomster til begravelse og derfor vil denne artikel vejlede dig gennem de forskellige muligheder for blomster, som man kan vælge, for hvilke passer til hvilken årstid og hvilke typer af dekorationer er mest anvendt? Yderligere plejer man at skrive en mindre tekst på bårebuketter, som artiklen her også vil komme med forskellige eksempler på. Sidst men ikke mindst vil teksten her ligeledes være vejledende i forhold til pris.

  • Bestilling af blomster til begravelse
  • Blomster til begravelse: tekst
  • Blomster til begravelse: pris

 

Bestilling af blomster til begravelse

Blomster til begravelse bliver oftest anvendt i forbindelse med kisten, altså som såkaldte bårebuketter, der ligger på kisten inde i kirken og efter. Ellers kan man selvfølgelig også vælge, at købe en buket blomster til efter kirken, hvis der er en form for kirkekaffe eller sammenkomst, her kan man dog bare vælge en mindre buket, alt efter hvilken man bryder dig om. Yderligere er der også af og til tradition for, at kaste roser på kiste, enten når den kører af sted i rustvognen, eller når den sænkes i jorden, her bruges bare en enkelt almindelig rød rose. Køb blomster til begravelse, som du synes, siger noget om afdøde, hvis muligt.

I forhold til bårebuketter, findes der utrolig mange slags. Udvalget af blomster er dog en smule sæsonpræget, men det oplyser udbyderen altid om. Det er naturligvis muligt, at købe denne slags bårebuketter over nettet, som bringes ud i hele landet. På blomster-siderne er det muligt, at se de forskellige buketter og bestille dem, så de kommer til kirken ca. en time for kirkegang. Det er en nem måde, men ellers er det selvfølgelig også en mulighed, at købe sine bårebuketter ved den nærmeste blomsterhandler, som også er der til at vejlede omkring valg af blomster og bukettens udseende. Måske havde afdøde nogle særlige ynglings blomster eller en speciel yndlings farve, så kunne det jo være en god mulighed at vælge enten den slags blomst eller blomster af den pågældende yndlingsfarve. Står du som arrangør og skal bestille en stor mængde dekorationer og blomster til begravelsen, bør du ringe til f.eks. Interflora og bede om et samlet tilbud.

Blomster til begravelse: tekst

Er der tale om en bårebuket, vedlægges oftest et bånd, hvorpå der står, hvem buketten er fra samt et mindre vers, citat eller et par ord. Har man haft et meget personligt forhold til afdøde som eks. familiemedlem, ven eller andet, kan man vælge at skrive et citat afdøde ofte sagde, nogle ord der kendetegnede personen eller en personlig tekst, man bryder sig særligt om. Er man mere distanceret til afdøde, men stadig gerne ønsker at forære en bårebuket, som et tegn på medfølelse over for familien og pårørende, kan man vælge en mere neutral tekst. Og her er disse meget anvendte:

blomster til begravelse–  Hvil i fred

– Du vil altid være i vores hjerter

– Lad mindet leve

– Tak for alt

– En sidste hilsen kære [Navn]

– En sidste hilsen

– Vi glemmer dig aldrig

– Mine varmeste tanker

– Tak for mange hyggelige timer

– Med tak for mange gode minder

– Aldrig glemt, altid savnet

– Med dyb medfølelse

– Ære være dit minde

– I hjertet gemt, aldrig glemt

– Ord rækker ikke

 

Blomster til begravelse: pris

Afhængig af hvilken form for blomster man vælger at købe til begravelsen veksler prisen også. En rose koster normalt mellem 20-40 kr., mens en fin buket kan koste omkring 200 kr. Taler man bårebuketter er prisen noget højere, men buketten er selvfølgelig også noget større og mere eksklusiv. Købes de over nettet, ligger priserne mellem 200 kr. og op til flere tusinde kr., det samme gælder også, hvis man køber den lokalt, her kan man dog få god vejledning i forhold til forskellige blomstertyper, priser og mange andre ting. Blomsterbinderen er jo eksperten på dette område og vil stå klar til at yde dig den allerbedste service og rådgivning.

Husk, at det er dig frit for at lave dine egne buketter, hvis du ønsker det. Der er i kirken ikke krav om, at blomsterne er indkøbt. Da blomster til et stort selskab godt kan blive en dyr affære, kan der være mange penge at spare – og så kan det ofte også blive mere personligt; f.eks. hvis blomsterne er fra afdødes have eller fra vedkommendes barndomshjem.

Skriv et svar