Begravelseshjælp er et vigtigt begreb at lære, hvis du står i den triste og svære situation at skulle planlægge en begravelse for et familiemedlem og pengene er små. Læs om, hvad begravelseshjælp er for en størrelse og regn ud, hvor meget du kan få!
I Danmark har pårørende til den afdøde i mange tilfælde ret til en offentlig ydelse, som kaldes begravelseshjælp. Begravelseshjælp er en social ydelse i form af et vist antal kroner og betales af det offentlige via indkomne skatter. Det er en ydelse der bliver tilbudt til pårørende, hvis afdøde har været medlem af dansk sygesikring når han/hun dør. Selve beløbet udbetales af den afdødes bopælskommune, altså den kommune hvori afdøde boede op til sin død. I denne artikel vil være en grundig og overskuelig vejledning af begravelseshjælpen, hvem kan modtage det, hvor meget er tilskuddet på, hvordan søger man og hvile reger er der? Sådanne spørgsmål vil blive besvaret i denne artikel.
Ud fra følgende punkter vil vi belyse, hvad begravelseshjælp går ud på, og hvilket beløb du evt. kan få i støtte til den begravelse, du står foran at planlægge og arrangere. Læs med og bliv klogere.
- Begravelseshjælp i Danmark
- Begravelseshjælp beregning
- Udbetalingen af begravelseshjælp
Begravelseshjælp i Danmark
* Som sagt tilbyder den danske stat begravelseshjælp. Det er en hjælp der betales af kommunerne og den pågældende kommune hvor afdøde havde sin adresse. Begravelseshjælpen går til det pårørende, men kan kun indkræves, hvis afdøde var medlem af dansk sygesikring.
** Var afdøde medlem af dansk sygesikring og dermed berettiget til begravelseshjælp, er der yderligere en række faktorer man skal kigge på, for at finde frem til det helt rigtige berettigede beløb til udbetaling.
*** Først og fremmest skal man se på, om afdøde efterlod sig en formue.
Begravelseshjælp beregning
* Er afdøde under 18 år, altså et barn, og skal begraves, så er man berettiget til 8.450 kr. ubetinget hvor mange penge personen havde i forvejen.
** Hvis afdøde er en voksen over 18 år og skal begraves, er begravelseshjælpen til udbetaling højest 10.100 kr. Er den person der skal begraves født før d. 1. april år 1957, er hjælpen altid mindst på 1.050 kr. og vil ikke blive reguleret.
Efter dette, er det størrelsen på den efterladte formue, som afdøde efterlader sig, som bestemmer størrelsen af begravelseshjælp.
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle eller børn:
Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, må ægtefællens samlede formue maksimalt være på 33.700 kr., hvis man skal have det maksimale beløb af begravelseshjælpen.
Fra denne maksimale grænse, beskæres hjælpen yderligere jo flere penge ægtefællen besidder og hjælpen frafalder de pårørende helt, hvis formuen er på 43.800 kr.
Hvis afdøde er enlig:
Er afdøde ugift og uden børn på under 18 år, må afdødes egen formue max være på 16.900 kr. som det maksimale beløb. Ud fra denne grænse nedsættes beløbet yderligere jo højere afdødes formue ellers er og selve hjælpen falder helt bort hvis afdøde havde en formue på 27.000 kr.
Ansøgningen om begravelseshjælp sker via en ansøgningsblanket, som kan fås ved bedemanden eller via kommunen, det er dog oftest bedemandens opgave, at tage sig af ansøgningen om begravelseshjælp for de pårørende.
Udbetaling af begravelseshjælp
* Begravelseshjælp dbetales af afdødes bopælskommune.
* Udbetalingen af begravelseshjælp sker efter skifteretten har sendt de nødvendige dokumenter til kommunen, som redegør for afdødes formue. Medmindre:
– A: der er tale om et barns dødsfald, for her udbetales det maksimale beløb altid.
– B: Afdøde er født før 1957, og der kun ansøges om minimumbeløbet, man altid er berettiget til.
Normalt eller oftest udbetaler kommunen først begravelseshjælpen når skifteretten har tilsendt dem dokumenter og anden nødvendig dokumentation, der kan redegøre for afdødes formue og formuerettigheder. Derved har skifteretten nemlig afsluttet behandlingen af boet og er klar over hvor stor en formue ægtefællen eller afdøde var/er i besiddelse af.
Dog er der enkelt ting der kan ændre på denne procedure og hvor begravelseshjælpen kan udbetales før skifterettens dokumenter foreligger. Dette kan ske, hvis begravelseshjælpen skal udbetales til et barn på under 18 års død eller hvis der kun søges om det faste minimumsbeløb efter personer der er født før 1. april 1957. I disse tilfælde kan begravelseshjælpen altså udbetales før og det skyldes, at disse satser er faste og ikke er afhængige af en eventuel formue, de udbetales altså ligegyldig hvor mange penge der skulle være i en formue.
Det er altså en god ide at snakke om begravelseshjælpen med din bedemand, da han i sidste ende så skal sende ansøgningen af sted og besidder ansøgningsskemaerne, yderligere kan han rådgive og støtte i en ellers hår tid fyld med sorg og andre bekymringer. Bedemanden er ekspert på dette område og har prøvet lignende eller sådanne forløb mange gange før. I forhold til begravelseshjælp er han inde i alle regler og proceduren, så er du i tvivl om en enkelt ting eller andet, er han der og er bevidst om alle rettigheder og regler, til fordel for pårørende og efterladte.