Har afdøde ikke været medlem af folkekirken, ses dette som et udtryk for, at personen ikke har ønsket den klassiske og kirkelige begravelse. Som medlem af folkekirken har man muligheden for, at blive begravet på kirkegården og have en præsts tilstedeværelse under selve begravelsen, disse muligheder frafalder, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken. Denne artikel vil omhandle mulighederne for begravelse af afdøde, hvis han/hun ikke var medlem af folkekirken.
Læs her alt om, hvordan en begravelse af en person, der ikke var medlem af folkekirken, foregår.
- Hvad er borgerlig begravelse
- Bedemandens rolle
- Begravelse: Ikke medlem af folkekirken – pris og tips
Hvad er borgerlig begravelse
En begravelse af en person der ikke var medlem af folkekirken, kaldes også en borgerlig begravelse eller bisættelse, hvis man vælger dette i stedet for. En borgerlig begravelse/bisættelse er en ceremoni, som holdes udenfor folkekirken og uden nogen præst. Der er ikke nogle lovkrav til hvor eller hvordan en sådan borgerlig højtidelighed skal foregå. Det skal dog foregå ordentligt og uden forstyrrelser for den offentlige orden. Selve ceremonien kan dog foregå, hvor man har lyst. Ofte foregår de i et kapel, som oftest ligger i forlængelse til enten et plejehjem, krematorium eller lignende og derfor er meget praktisk. Det kan også foregå hjemme i afdødes hus eller have eller i et forsamlingshus. Rammerne er rimelig frie på dette område.
De pårørende har selv muligheden for, at planlægge og tilrettelægge ceremoniens forløb. Ofte bliver der holdt et par taler og valgt noget musik. Musikken kan her være tilrettelagt efter afdødes egne ønsker eller den genre eller stil, som afdøde godt kunne lide, altså noget personligt. Nogle vælger at læse enkelte digte op eller måske vise billeder af afdøde eller fælles minder fra fortiden. Sådan er det op til en selv. Ceremonien tilrettelægges dog ofte efter hvordan afdøde ville have ønsket det, hvis der ikke er givet konkrete ønsker fra afdøde.
Bedemandens rolle
Ved en borgerlig begravelse kan bedemanden spille en stor rolle. Han er der gennem hele forløbet til at guide en gennem til- og fravalg og samtidig støtte de efterladte. De fleste bedemænd er også tilbydende overfor, at forestå ceremonien ved en borgerlig begravelse og vil derved komme med gode råd og støttende vejledning til, hvordan det hele kan tilrettelægges og udføres bedst muligt. Bedemandens rolle som støttende ekspert kan også være væsentlig mere vigtig i dette tilfælde, ved en borgerlig begravelse, da der ikke er nogen præst under forløbet og man derved ikke har muligheden for, at spørge ham til råds eller få støtte.
Begravelse: ikke medlem af folkekirken – pris og tips
En borgerlig begravelse er meget op til en selv, hvordan den afholdes og tilrettelægges, dog er der en del ting som går igen, sammenlignet med en klassisk kirkelig begravelse. Ting som en kiste/urne, bedemand, evt. kremering og blomster er jo gængse ligegyldig hvilken form for begravelse der udføres. Dog kan man ved en kirkelig begravelse nemmere fravælge bedemanden, da man yderligere har præstens støtte og ekspertise. Ved en borgerlig begravelse tilbydes denne ekspertise og støtte ikke fra præsten og bedemandens rolle bliver derved større og mere nødvendig. Prisen for en borgerlig begravelse starter ved omkring 5.000 kroner, ved henvendelse til en bedemand. Derved kan han vejlede jer gennem de forskellige muligheder for en god, billig eller eksklusiv begravelse, alt efter hvad ønsker man som pårørende eller efterladt har. Det er klart, at prisen stiger alt hvilke former for tilbehør eller hvilken form for kiste, blomster og service man vælger. En traditionel begravelse ligger på omkring 25.000 kroner.
Altså er der mange ting, man selv kan få lov at bestemme og tilrettelægge ved en borgerlig begravelse, når man ikke selv er medlem af folkekirken. Dog frafalder muligheden for en præsts tilstedeværelse og en kirkelig begravelse/bisættelse. Bedemanden rolle ved en borgerlig ceremoni eller højtidelighed kan også være større, da han samtidig med alt det praktiske vil få rollen, som støttende ekspert overfor de pårørende. Altså kan det anbefales at kontakte en bedemand, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken.