Urnenedsættelse: Fakta om steder og lovgivning

Er du usikker på, hvad man må i forhold til urnenedsættelse, så er du kommet til det rigtige sted. Vi beskriver de forskellige steder, hvor man lovligt må lave en urnenedsættelse, beskriver mulighederne og reglerne, du skal kende til, inden du beslutter dig.

En urnenedsættelse finder sted i forbindelse med en bisættelse og er modsat en begravelse, hvor afdøde lægges i en kiste og derefter ned i jorden, en ceremoni, som afsluttes med en ligbrænding på krematoriet med hjælp fra en bedemand. Antallet af ligbrændinger og bisættelser er steget drastisk de seneste år og senest i år 2011, var antallet steget til op over 79 %. Der er dog mange måder hvorpå man kan nedsætte sin urne. Denne artikel vil omhandle flere forskellige valgmuligheder i forhold til, måden hvorpå man nedsætter sin urne eller spreder sin aske.

  • Urnenedsættelse på havet
  • Urnenedsættelse på privat grund
  • Urnenedsættelse i kirken

urrnenedsættelseUrnenedsættelse på havet

At få sin aske spredt over åbent hav er blevet mere og mere populært de sidste år. Måske har afdøde selv ytret sit ønske om denne form for bisættelse eller måske har de efterladte en ide om, at det kunne være i afdødes sted, at forestå en sådan ceremoni. Har afdøde selv nedskrevet sit ønske om en højtidelighed til vands, er det ikke noget problem at få tilladelse, det nedskrevne ønske skal blot fremvises til sognepræsten, der er den lokale myndighed på området. Har afdøde ikke nedskrevet sit ønske, kan sognepræsten dog godt alligevel godtage de pårørendes ønske, men er ikke forpligtet til det. Man skal til en samtale med sognepræsten, inden en tilladelse kan gives.

En urnenedsættelse til vands kræver visse forholdsregler. Når asken spredes over vandet, skal det ske over åbent vand og det vil sige, at det kun er tilladt at udføre handlingen over havet eller større søer, fjorde eller bugte. Det er derved ikke tilladt at sprede asken over mindre søer eller at sænke hele urnen ned i vandet, asken skal spredes eller kastes ud over vandet. Dermed er det lidt forkert at tale om en decideret urnenedsættelse på havet, da urnen jo faktisk ikke må nedsættes, men have asken tømt ud og spredt ud over det åbne hav.

Et eksempel på en urnenedsættelse til vands kunne være således, at man sejlede ud til det rette sted, hvor en mindre ceremoni holdes, med taler, sang osv. Efter ceremonien spredes asken over havet og hver mand får et søkort, hvorpå stedet hvor asken er blevet spredt, er markeret. På hjemvejen ind til fastlandet, kan man sålaedes nyde et lille traktement eller et glas vin.

 

Urnenedsættelse på privat grund

Ønsker man at nedsætte sin urne på en privat grund er der en del ting man skal være bevidst om, før man kaster sig ud i det. Først og fremmest kræver det en tilladelse fra stiftsøvrigheden, for at kunne nedsætte sin urne privat. Stiftsøvrigheden hører under Ministeriet for ligestilling og kirke og også herunder kan man finde ansøgningsskemaer. I ens ansøgning skal stå navn og cpr-nummer på afdøde og desuden skal adresse og matrikelnummer på grunden også oplyses. Ansøger man efter en nedsættelse på privat grund opfordres man dog yderligere til at vedlægge et kort, så det er muligt præcist at se, hvor urnen nedsættes. Dette er dog ikke en regel, men mere bare en opfordring, som er værd at følge.  F.eks. kan man forestille sig, at man selv dør og ens egne pårørende, må finde urnen i haven, inden huset skal sælges – eller at en evt. køber forlanger at vide, hvor på grunden, der er nedsat en urne. Accepteres ens ansøgning, er det under nedsættelsen vigtigt, at urnen nedgraves mindst 1 meter under jordens overflade og er af et opløseligt stof eks. pap eller støbt papirmasse. Yderligere må man ikke placere mindesten ved urnen, så det ligner et gravsted eller en kirkegård. Man må heller ikke grave omkring eller nær urnen, så den kan ske at blive berørt i de følgende 10 år. Dette er lovgivningen på området, så disse regler er vigtige at overholde, hvis man vil gøre tingene efter bogen, hvad vi naturligvis til enhver tid vil anbefale, selvom reglerne kan virke stringente og det f.eks. virker lidt ulogisk, at man på sin egen grund ikke må have en sten med tekst på det sted, urnen er nedsat.

Urnenedsættelse i kirken

Ved en kirkelig bisættelse siges der farvel til afdøde i kirken, som ved en traditionel begravelsesceremoni. Efter ceremonien kører rustvognen og bedemanden dog kisten væk igen og den bliver sat i kapellet indtil, den bliver brændt. Når kisten brændes kontaktes de pårørende, der kan komme og sige et sidste farvel, samt modtage urnen med asken. Derefter kan man holde sin egen mindre ceremoni, når urnen derefter nedsænkes i jorden på kirkegården, selvom den store, kirkelige højtidlighed var bisættelsen. Ved en kirkelig bisættelse er det dog også muligt at tage kontakt til præsten, som man kan spørge til råds eller få støtte af. Han er ekspert på området og klar til at hjælpe de afdøde, til at få lige præcis den begravelse, de ønsker.

Skriv et svar