Ligkister: Pris, krav og meget mere

Ligkister er en nødvendighed ved begravelser. Vi giver dig overblik lige her – se priser på ligkister, hvilke krav der er til ligkister i Danmark og læs om, hvorledes du selv kan fremstille en kiste, hvis du har mod på det. Ved en kirkelig begravelse er ligkister meget anvendt. Skal liget brændes på et krematorium anvendes først en kiste, hvori afdøde lægges indtil brændingen finder sted og derefter kan kommes i en urne. Ved en kirkelig begravelse begraves afdøde i selve kisten. Gennem tiden er der blevet fremstillet utrolig mange forskellige salgs kister med forskellige udseende og holdbarhed, i dag ser vi også nye tendenser inden for fermstilling af ligkister. Denne artikel har stor fokus på de forskellige ligkister der fremstilles og er blevet fremstillet i tidens løb, yderligere ser vi på de krav der er til fremstilling af en kiste, hvis man skulle have modet på selv at bygge en.

Læs alt du skal vide om ligkister her:

  • Priser på ligkisterLigkister
  • Krav til ligkister
  • Fremstilling af ligkister 

Priser på ligkister

Ligkister er som alle andre produkter. Man kan få billige ligkister og man kan få dyre, eksklusive ligkister. Nogle ser kun en ligkiste, som en nødvendighed, og da den alligevel skal begraves, kan det være lige meget, hvad den er lavet af, og hvordan den ser ud. For andre er ligkistens kvalitet og udseende, en måde at udtrykke taknemmelighed overfor afdøde. Andre igen tænker måske, at det er pinligt, hvis ligkisten ikke er flot og ser dyr ud. Som vi mennesker er forskellige, er ligkister og deres priser det også. De billigste kister kan fås for omkring 2500-3500 og generelt vil en bedemand kunne tilbyde kister fra det leje og til ca. 20.000 kroner for en meget eksklusiv model. En krematoriekiste, som altså “bare” skal brændes, kan købes for ca. 1700 kroner.

Men hvad får man så, hvis man vælger en dyr kiste frem for en billig ligkiste? Jo, en ligkiste kan se ud på mange forskellige måder afhængig af, hvordan man ønsker, at den skal se ud og udsmykkes. Der findes utrolig mange forskellige former for udsmykning og oftest tilbydes det samtidig med bestillingen af kisten, at få tilhørende blomster dog udenfor kisteprisen. Måden hvorpå kisten fremstilles og de forskellige træsorter der kan anvendes i fremstillingen har også en stor betydning for den endelige pris. Det er derfor vanskeligt at sætte en gennemsnitlig pris på, men man kan altid kontakte sin bedemand og blive vejledt ud fra ens ønsker, hvad enten der er i forhold til pris, kvalitet, æstetik eller noget helt andet. Det handler altså om materialer, udsmykning og design. De tre ting afhænger i sidste ende om smag, så lad være med at gå ud fra, du partout bliver nødt til at købe en dyr, dyr kiste. Et simplistisk design i farven hvid kan være ligeså smuk og yndefuld, som en stor, sortglaseret mahognikiste med silkeindtræk. Det handler om øjnene, der ser.

ligkister 2At købe en ligkiste er klart nemmere og ikke nær så tidskrævende, som hvis man byggede den selv fra bunden. Og det må man faktisk gerne! Der kan være både menneskelige og økonomiske motiver til, hvorfor man skulle ville bygge en ligkiste selv. Måske var den afdøde tømrer, og børnene beslutter sig for at lave en smuk, hjemmelavet kiste for at ære deres far. Måske er pengene små, men hænderne godt skruet på. Årsagerne kan være mange, men resultatet bliver oftest markant billigere og så bliver kisten en mere personlig ting, hvilket jo er fint. For nogle kan det være en glæde selv at have fremstillet den afdødes kiste, mens det for andre kan være en for stor mundfuld.

Krav til ligkister

Ønsker man at fremstille sin kiste selv, hvilket naturligvis er et billigere alternativ, er der en række krav man skal være opmærksom på. Kistens mål skal være af en bestemt længde, bredde og højde, som maksimalt må måle L.210 cm., B.80 cm. og H.80 cm. Yderligere er der en masse krav til brugen af materialer, man må eksempelvis ikke anvende forskellige former for plast, PVC og polystyren. De mange regler kan ses via følgende link: http://www.dkl.dk/deklaration.pdf

Det er klart en billigere måde at fremstille sin egen kiste selv, men der er slevfølgelig også en masse krav og regler man skal tage højde for, som gør processen mere langtrukken og vanskelig.

Fremstilling af ligkister

I en ligkiste anbringes den døde krop, som oftest er svøbt i hvide ligklæder og som senere overføres til jordfæstelse eller ligbrænding afhængig af, om man ønsker at forestå en kirkelig begravelse eller bisættelse.
Fremstillingen af ligkister blev først almindeligt brugt i renæssancen, hvor kisterne af og til blev fremstillet i fine, fornemme og kostbare materialer og med beslag for at vise den sociale stand i årene 1600-1700. Selve kisterne blev stillet i kirkens kapeller eller krypter. I denne periode havde landbefolkningen ofte færdiglavede kister til at stå parat til et dødsfald og kunne oftest ses stående åben nogle dage efter dødsfaldet i hjemmet.

Senere i 1900-tallet opstod den industrielle fremstilling og kisterne kom derved til at ligne hinanden mere og mere, da der var tale om masseproduktion. Produktionen af ligkister i denne periode var meget præget af det samme udseende og kisterne var ofte hvidlakerede frem for de tidligere ældre sortmalede kister.

I dag er kiste typerne og deres udseende meget vekslende og kan laves som man gerne vil det, dog indenfor forskellige krav og regler, men alt i alt er udvalget stort. Nye tendenser i fremstillingen af ligkister er dg også at finde. Senest er den nye miljøvenlige kistemodel dukket frem. En ligkiste der fremstilles af genanvendte materialer, som pap, papir og gamle konvolutter. Selvom produktet fremstilles af tidligere anvendte materialer, er det dog stadig muligt at vælge farve, udformning og tilbehør til kisterne. Det er en bæredygtig og yderst moderne måde at fremstille ligkister på.

 

Skriv et svar