Kiste priser i Danmark

Kiste priser varierer rigtig meget, og der er en hel del forskellige kvaliteter, materialer og tilkøb der gør prisen svær at forudsige præcist. Vi giver dig de vejledende priser indenfor branchens mest solgte modeller, beskriver mulighederne og beskriver også kort, den allerbilligste og måske også mest personlige kiste, du kan vælge – nemlig en, du selv har bygget.

Denne side er tænkt som en hjælp til alle, der står i den sørgelige situation at skulle planlægge en begravelse. Her kigger vi på kiste priser og beskriver de forskellige ligkister, der er på det danske marked. Yderligere vil teksten komme med et godt forslag til, hvordan du kan få en god kiste til den billigste pris.

  • Generelle kiste priser i Danmark
  • Lav selv en kiste – billigt alternativ

Kiste priser

Generelle kiste priser i Danmark: 3.000 – 25.000 kr.

Vælger man en kirkelig begravelse, skal der bruges en kiste, hvori afdøde lægges og derefter begraves ved jordfæstelsen. Man kan naturligvis også vælge en bisættelse, hvor man først holder en ceremoni i kirken og derefter brænder kisten og afdøde til aske og til sidst begraver eller opbevarer urnen. Men ønsker man den traditionelle begravelse, er en  kiste nødvendig. Der findes utrolig mange forskellige kister med forskellige udseende og mange andre forskelligheder, disse forskelligheder er selvfølgelig med til at bestemme den endelige pris på kisten. Vi ser her på priser og muligheder.

Der findes utrolig mange forskellige slags kister, som man kan købe sig til hos forskellige bedemænd eller firmaer, som udbyder disse. Først og fremmest kan en kiste bestå af mange forskellige typer træ. Det kan være træsorter som egetræ, der har en lysebrunt overflade, fyrretræ, der naturligt har en lys gullig nuance eller naturtræ, der har en naturlig træfarve. Afhængig af hvilken for træ, man vælger enten stiger eller falder prisen. Når træsorten er valgt, kan man vælge farve, dvs. man kan få malet og lakeret træet i farver som eks. hvid, sort, brun osv. Forskellige kister har meget pynt mens andre har mindre, dette kunne være guirlander på siderne eller kors på låget eller siderne. Disse forskellige ting er med til at gøre kisten smuk og æstetisk, men jo mere man vælger at pryde kisten med jo højere bliver prisen også. Sidst men ikke mindst, kan man vælge kisterne i forskellige former, enten diamantformet, firkantet eller noget helt tredje. Mulighederne er selvfølgelig vekslende fra udbyder til udbyder og man bør spørge efter de konkrete tilbud hos den enkelte sælger.

Priserne kan jo som sagt være meget vekslende, men en standard kiste med fine lister, håndtag i enten hvid eller i naturtræ ligger på en pris på omkring 3.000-4.000 kr. Derfra stiger priserne på op til 10.000 og i særlige tilfælde helt op til 25.000 kroner for en kiste, afhængig af hvor meget pynt og hvilken træsort man vælger.

Hvis du har overskud og energi til det, vil vi anbefale, du undersøger, hvad de forskellige bedemænd i dit områder tilbyder. Priserne kan svinge meget og kan desuden være til forhandling som en del af den samlede pris for en bedemands tjenester i forbindelse med begravelsen.

kiste priser 2

Lav selv kiste – et billigt alternativ

Som sagt kan begravelsen hurtigt blive en dyr udgift for de pårørende der står tilbage med betalingen. Ønsker man at spare lidt på udgiften, kan man bygge sin egen kiste. Det er i Danmark faktisk helt i orden og lovligt, at bygge sin egen kiste og flere og flere benytter sig af muligheden. Når man vælger at bygge sin egen kiste, er der dog et par forskellige regler og krav der skal overholdes i forhold til lovgivning.  Kistens mål skal være af en bestemt længde, bredde og højde, som maksimalt må måle L.210 cm., B.80 cm. og H.80 cm. Yderligere er der en masse krav til brugen af materialer, man må eksempelvis ikke anvende forskellige former for plast, PVC og polystyren. De forskellige krav og regler kan dog yderligere ses og læses om via dette link: http://www.dkl.dk/deklaration.pdf

Det er helt klart et meget billigere alternativ at fremstille sin egen kiste og prisen for en selvlavet kiste i forhold til materialer og sådan ligger på omkring 1.500 kr., som er en væsentlig lavere pris end købt standartkiste der ligger på en pris omkring 3.000-4.000 kr. Der er altså store besparelser at hente, men det kræver selvfølgelig en det tid, koncentration og energi, at fremstillen en kiste helt fra bunden og det er jo ikke sikkert, at det er det man har mest af lige midt i perioden ved et dødsfald. Oftest vælger folk at købe sig til en kiste, men af et billigere alternativ frem for at lave den selv fra bunden. Dette giver dem tid til at sørge, være der for hinanden og ikke mindst mindes afdøde i den svære tid. Det er dog helt i orden at bygge kisten selv, men det er jo selvfølgelig en ting at tænke på oven i alle de andre ting.

 

Skriv et svar